start på hovedindhold

Bring Your Own Device (BYOD)

På Skibet Skole arbejder vi med BYOD fra 3. klasse og op.

Medbringelse af IT-udstyr fra 3. klasse og op

Vejle Kommune har siden 2013 haft en strategi på IT-området, som omfatter en ordning for, at elever medbringer eget IT-udstyr. Denne ordning blev til blandt andet på baggrund af gode erfaringer fra Kirkebakkeskolen. De fleste kommuner i Danmark har nu politikker for BYOD. I august 2016 blev politikken i Vejle revideret med en ny IT-strategi frem til 2020. Heraf fremgik det, at ordningen permanentgjordes, og skolerne fortsætter derfor med at opfordre forældre til at sende IT-udstyr med deres børn i skole - så vidt det er muligt.

På den måde kan man tilgå skolens digitale værktøjer og undervisningsmaterialer. På Skibet Skole arbejder vi med BYOD fra 3. klasse og op. Hvis man ikke har mulighed for, at ens barn kan medbringe sin egen enhed, så kan man få en enhed til låns.

Vores anbefaling

Vi anbefaler at børnene udstyres med Chromebook eller computer med Windows, da disse generelt arbejder bedst sammen med de anvendte programmer og læringsportaler, hvor Linux og Mac operativsystemer kan give udfordringer, der ikke altid kan løses.